KONGEN KAN

Hvilke blindbukker og døvhørte individer er det som ansettes i domstolene her til lands?

Skal dette få lov til å fortsette som før?
Tore Sanberg har begynt å flytte fjell. Hipp, hipp...

KONGEN KAN

UNREAD_POST BmOnline » Lør Jan 19, 2019 1:46 pm

Etter at avsløringen om den ulovlige grunnlovsendringen den 5. april 1938- med følgende forlengelse av egen stortingsperiode har Kongen, ikke bare rett, men plikt til å avsette HELE stortinget alle departement, politiet og forsvarsledelsen pr omgående.

Ved denne bekjentgjørelse er samtidig ALLE utførte Grunnlovsendringer etter 1940 annulerte.



Dette gjelder liksågodt alle avsagte dommer og bøter utferdiget av det illegale politiet og domsstolene i Norge.
Domstolsadministrasjonen anmodes om å fratre øyeblikkelig!

1936 bedrag.jpg
Regjeringen beviglet seg selv forlengelse av stortingsperioden fra 1939 til 1940 uten å følge Grunnlovens prinsipper. Ergo ULOVLIG-.


§25.
Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Sømagt.1 Den maa ikke forøges eller formindskes, uden Storthingets Samtykke. Den maa ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Magters Krigsfolk, undtagen Hjælpetropper imod fiendtligt Overfald, maa inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.
Landeværnet og de øvrige Tropper, som ikke til Linjetropper kunne henregnes, maa aldrig, uden Storthingets Samtykke, bruges udenfor Rigets Grænser.2

0 Beslutn. 18 nov 1905, grlbest. 14 mars 1908 og 9 nov 1917.


§50.
Stemmeberettigede ved Storthingsvalg ere de norske Borgere,1 Mænd og Kvinder, som senest i det Aar, Valgthinget holdes, have fyldt 18 Aar.
I hvilken Udstrækning dog norske Borgere, som paa Valgdagen ere bosatte udenfor Riget men opfylde foranstaaende Betingelser, ere stemmeberettigede, fastsættes ved Lov.2
Regler om Stemmeret for ellers stemmeberettigede Personer som paa Valgdagen aabenbart lide av alvorlig sjælelig Svekkelse eller nedsat Bevidsthet, kunne fastsættes ved Lov.

0 Grlbest. 31 mars 1821 ( lov 2 juni 1821 ), 4 juli 1884, 30 april 1898, 1 juli 1907, 7 juli 1913, 6 nov 1920, 29 mai 1928, 13 juni 1946, 24 nov 1967, 30 mai 1972, 23 nov 1978, 17 jan 1980 og 27 juni 2003 nr. 765.

1 Jfr. lover 8 des 1950 nr. 3 og 25 mai 1979 nr. 19 .

2 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 .
§51.
Regler om Mandtalsførselen og om de Stemmeberettigedes Indførsel i Mandtallet fastsættes ved lov.1

0 Grlbest. 28 juni 1889 og 16 des 1899.

1 Se lov 28 juni 2002 nr. 57 kap. 2 .
§52.
(Opphevet ved grlbest. 26 okt 1954.)
§53.
Stemmeret tabes:

a. ved Domfældelse for strafbare Handlinger overensstemmende med, hvad derom i Lov bestemmes;1

b. ved at gaa i fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens2 Samtykke;

0 Punkt c. opphevet ved grlbest. 23 april 1959, punkt e. opphevet ved grlbest. 17 jan 1980, punkt d. opphevet ved grlbest. 27 juni 2003 nr. 766.

1 Jfr. strl. §§16 , 31, 32, strl .ikrl. §9 , milstrl. §§12 , 20.

2 Jfr. res. 3 okt 1947.


§54.
Valgthingene holdes hvert fjerde Aar.1 De skulle være tilendebragte inden September Maaneds Udgang.2

0 Grlbest. 13 aug 1857, 24 april 1869, 11 juni 1898, 25 mai 1905, 8 juni 1907, 22 april 1938, 10 feb 1959.

1 Jfr. §71 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjon protokoll nr. 1 art. 3.

2 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 §9-1 og §9-2 .
§55.
Valgthingene bestyres paa den Maade, som ved Lov fastsættes.1 Stridigheder om Stemmeret afgjøres af Valgstyret, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.2

0 Grlbest. 16 des 1899 og 25 mai 1905.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 kap. 9 .

2 Jfr. §64 .
§56.
(Opphevet ved grlbest. 23 mars 1972.)


§57.
Det Antal Storthingsrepræsentanter, som bliver at vælge, bestemmes til 169.
Riget inddeles i 19 Valgdistrikter.
150 af Storthingsrepræsentanterne blive at vælge som Distriktsrepræsentanter og de øvrige 19 som Udjævningsrepræsentanter.
Ethvert Valgdistrikt skal have 1 Udjævningsmandat.
Det Antal Storthingsrepræsentanter, som bliver at vælge fra hvert Valgdistrikt, bestemmes paa Grundlag af en Beregning af Forholdet mellem hvert Distrikts Antal Indvaanere samt Areal, og det hele Riges Antal Indvaanere samt Areal, naar hver Indvaaner giver 1 Point og hver Kvadratkilometer giver 1,8 Point. Beregningen bliver at foretage hvert ottende Aar.
Nærmere Bestemmelser om Rigets Inddeling i Valgdistrikter og Storthingsmandaternes Fordeling paa Valgdistrikterne fastsættes ved Lov.1

0 Grlbest. 25 mai 1905, 13 mars 1907, 6 juli 1917, 5 des 1919, 23 nov 1923, 26 nov 1952, 30 mai 1972, 27 juli 1984 nr. 1479, 10 juni 1988 nr. 455 og 27 juni 2003 nr. 767.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 kap. 11 .


§58.
Valgthingene afholdes særskilt for hver Kommune. Paa Valgthingene stemmes der direkte paa Storthingsrepræsentanter med Varamænd for det hele Valgdistrikt.1

0 Grlbest. 26 nov 1859, 26 mai 1866, 6 juni 1878, 1 juli 1884, 22 nov 1902, 25 mai 1905, 6 juli 1917, 5 des 1919, 23 nov 1923, 26 nov 1952, 30 mai 1972, 27 juli 1984 nr. 1479, 10 juni 1988 nr. 455 og 27 juni 2003 nr. 768.

1 Se lov 28 juni 2002 nr. 57 §11-1 .


§59.
Valget af Distriktsrepræsentanter foregaar som Forholdstalsvalg, og Mandaterne fordeles mellem Partierne efter nedenstaaende Regler.
De sammenlagte Stemmetal for hvert Parti inden de enkelte Valgdistrikter blive at dele med 1,4; 3; 5 og 7 og saaledes videre indtil Stemmetalet er delt saa mange Gange som det Antal Mandater vedkommende Parti kan forventes at faa. Det Parti, der efter det Foranstaaende faar den største Kvotient, tildeles det første Mandat, medens det næste Mandat tilfalder det Parti, der har den næst største Kvotient, og saaledes videre, indtil alle Mandater ere fordelede.
Listeforbund er ikke tilladt.
Udjævningsmandaterne fordeles mellem de i Udjævning deltagende Partier paa Grundlag af Forholdet mellem de sammenlagte Stemmetal for de enkelte Partier i det hele Rige i det Øiemed at opnaa størst mulig Forholdsmessighed Partierne imellem. Ved en tilsvarende Anvendelse for det hele Rige og for de i Udjævningen deltagende Partier af Reglerne om Fordelingen af Distriktsmandaterne angives, hvor mange Storthingsmandater hvert Parti ialt skal have. Partierne faar sig derefter tildelt saa mange Udjævningsmandater, at de tilsammen med de allerede tildelede Distriktsmandater udgjøre et saa stort Antal Storthingsmandater som vedkommende Parti efter den foranstaaende Angivelse skal have. Har et Parti allerede ved Fordelingen af Distriktsmandaterne faaet et større Antal Mandater, end hvad det efter foranstaaende Angivelse skal have, skal der foretages ny Fordeling af Udjævningsmandaterne udelukkende mellem de øvrige Partier, saaledes at der bortsees fra det Stemmetal og de Distriktsmandater, som det først nævnte Parti har opnaaet.
Intet Parti kan tildeles noget Udjævningsmandat medmindre det har faaet mindst 4 Procent af det samlede Stemmetal for det hele Rige.
Nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Partiernes Udjævningsmandater paa Valgdistrikterne fastsættes ved Lov.1

0 Lov 8 feb 1816 , res. 1 sep 1830, grlbest. 9 mai 1842, 25 mai 1905, 12 april 1907, 13 juli 1917, 5 des 1919, 23 nov 1923, 30 mai 1972, 10 juni 1988 nr. 455 og 27 juni 2003 nr. 769.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 §11-6 .
§60.
Hvorvidt og under hvilke Former de Stemmeberettigede kunne afgive sine Stemmesedler uden personligt Fremmøde paa Valgthingene bestemmes ved Lov.1

0 Grlbest. 20 juni 1896, 25 mai 1905 og 23 mars 1929.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 kap. 8 .
§61.
Ingen kan vælges til Repræsentant uden at være Stemmeberettiget.1

0 Grlbest. 25 mai 1905, 7 juli 1913, 6 feb 1948, 26 nov 1952, 24 nov 1967 og 27 juni 2003 nr. 770.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 §3-1 .


§62.
De Tjenestemænd, der ere ansatte ved Statsraadets Kontorer, Statssekretærerne og de politiske Raadgivere dog undtagne, kunne ikke vælges til Repræsentanter. Det samme gjælder Høiesterets Medlemmer, og Tjenestemænd, der ere ansatte ved Diplomatiet eller Konsulatvæsenet.1
Statsraadets Medlemmer2 kunne ikke møde paa Storthinget som Repræsentanter, saalænge de have Sæde i Statsraadet. Ei heller kunne Statssekretærerne3 møde som Repræsentanter, saalænge de beklæde deres Embeder, og de politiske Raadgivere ved Statsraadets Kontorer kunne ikke møde paa Storthinget, saalænge de indehave deres Stillinger.

0 Grlbest. 7 juli 1913, 29 mai 1928, 1 juni 1976 og 27 juni 2003 nr. 771.

1 Jfr. lov 3 mai 2002 nr. 13 .

2 Se §§12 og 29.

3 Jfr. §14 .


§63.
Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig1 til at modtage Valget, medmindre:

a. Han er valgt udenfor det Valgdistrikt, indenfor hvilket han er stemmeberettiget.

b. Han har mødt som Repræsentant paa alle Storthing efter forrige Valg.2

d. Han er Medlem af et politisk Parti, og han er valgt paa en Valgliste der ikke udgaar fra dette Parti.
Regler for inden hvilken Tid og paa hvilken Maade den som har Ret til at nægte Valg, skal gjøre denne Ret gjældende, fastsættes ved Lov.3
Det skal ligeledes ved Lov bestemmes,3 inden hvilken Tid og paa hvilken Maade En, som vælges til Repræsentant for to eller flere Valgdistrikter, skal afgive Erklæring om, hvilket Valg han vil modtage.

0 Grlbest. 24 april 1869, 1 juli 1884, 25 mai 1905, 5 des 1919, 15 juli 1938, 26 nov 1952, 27 juli 1984 nr. 1479, 13 juli 1990 nr. 550, 8 mai 1992 nr. 317, og punkt c. opphevet ved grlbest. 27 juni 2003 nr. 772.

1 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 1 §12 .

2 Se §71 .

3 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 §11-9 .


§64.
De valgte Repræsentanter forsynes med Fuldmagter,1 hvis Lovlighed bedømmes af Storthinget.2

0 Grlbest. 25 mai 1905.

1 Jfr. lov 28 juni 2002 nr. 57 §11-8 .

2 Jfr. §55 , lov 28 juni 2002 nr. 57 kap. 13 .


§65.
Enhver Repræsentant og indkaldt Varamand erholder af Statskassen Godtgjørelse bestemt ved Lov1 for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og fra Storthinget til sit Hjem og tilbage igjen under Ferier af mindst 14 Dages Varighed.
Desuden tilkommer han Godtgjørelse ligeledes bestemt ved Lov1 for Deltagelse i Storthinget.

0 Grlbest. 8 april 1910, 5 des 1919, 26 okt 1923 og 13 juni 1986 nr. 1279.

1 Jfr. lov 30 juni 1954 nr. 11 .


§66.
Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse,1 medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser, ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der ytrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.2

1 Jfr. tvangsl. §14-17 .

2 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 1 §12 .
§67.
De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.


§68.
Storthinget sammentræder i Almindelighed den første Søgnedag i October Maaned hvert Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtligt Indfald eller smitsom Syge, dertil bestemmer en anden Kjøbstad i Riget. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.

0 Grlbest. 13 aug 1857, 24 april 1869, 11 juni 1898, 8 juni 1907, 10 feb 1959.
§69.
Naar Storthinget ikke er samlet, kan det sammenkaldes af Kongen dersom han finder det fornødent.

0 Grlbest. 24 april 1869, 28 april 1916 og 13 juli 1990 nr. 550.
§70.
(Opphevet ved grlbest. 13 juli 1990 nr. 550.)


§71.
Storthingets Medlemmer fungerer som saadanne i fire paa hinanden følgende Aar.1

0 Grlbest. 24 april 1869, 22 april 1938 og 13 juli 1990 nr. 550.

1 Jfr. §54 og §68 .
§72.
(Opphevet ved grlbest. 13 juli 1990 nr. 550.)


§73.
Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget.1 Udvalget sker paa første Storthing, der sammentræder efter nyt Valg, hvorefter Lagthinget forbliver uforandret paa alle efter samme Valg sammensatte Storthing, uden forsaavidt Afgang, der maatte indtræffe blandt dets Medlemmer, ved særskilt Udvalg bliver at erstatte.
Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilt og udnævner sin egen Præsident og Sekretær. Intet af Thingene kan holdes, medmindre mindst Halvdelen af dets Medlemmer ere tilstede. Dog kan ikke Grundlovsforslag behandles, medmindre mindst to Trediedele af Storthingets Medlemmer ere tilstede.

0 Grlbest. 24 april 1869, 30 april 1926, 5 juni 1931 og 13 juli 1990 nr. 550.

1 Jfr. §§76-79 .
§74.
Saasnart Storthinget har konstitueret sig, aabner Kongen eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmerksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse.
Naar Storthingets Forhandlinger ere aabnede, have Statsministeren og Statsraaderne Ret til at møde i Storthinget samt i begge dets Afdelinger og lige med sammes Medlemmer,1 dog uden at afgive Stemme, at deltage i de forefaldende Forhandlinger, forsaavidt disse holdes for aabne Døre, men i de Sager, som forhandles for lukkede Døre,2 kun forsaavidt det af vedkommende Thing maatte tilstedes.

0 Grlbest. 24 april 1869, 1 juli 1884, beslutn. 18 nov 1905.

1 Jfr. §66 .

2 Se §84 .


§75.
Det tilkommer Storthinget:1

a. at give og ophæve Love;2 at paalægge Skatter,3 Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjælde udover 31 December i det næst paafølgende Aar, medmindre de af et nyt Storthing udtrykkelig fornyes;

b. at aabne Laan paa Rigets Kredit;

c. at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;4

d. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;

e. at bestemme, hvor meget aarlig skal udbetales Kongen til hans Hofstat,5 og at fastsætte den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaa i faste Eiendomme;

f. at lade sig forelægge Statsraadets Protokoller6 og alle offentlige Indberetninger og Papirer;

g. at lade sig meddele de Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter;7

h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager,8 Kongen og den kongelige Familie undtagen; dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige Prinser, forsaavidt de maatte beklæde Embeder;

i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;9

k. at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilket Storthingets Bevilgninger ere givne, samt at træffe Bestemmelser angaaende Ordningen af Decisionsmyndigheden overfor Statens Regnskabsbetjente;10

l. at udnævne en Person, der ikke er Medlem af Storthinget, til, paa en Maade som er nærmere bestemt i Lov,11 at have Indseende med den offentlige Forvaltning og alle som virker i dens Tjeneste, for at søge at sikre at der ikke øves Uret mod den enkelte Borger;

m. at naturalisere Fremmede.12

0 Grlbest. 13 aug 1857, 24 april 1869, 22 juni 1880, 30 juni 1891, 11 juni 1898, beslutn. 18 nov 1905, grlbest. 8 juni 1907, 24 mars 1911, 28 april 1916, 14 des 1917, 10 feb 1959, 9 feb 1967, 13 juli 1990 nr. 550 og 23 juni 1995 nr. 567.

1 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 1 §8 , jfr. også §7 , §19 , §25 , §48 , §86 .

2 Jfr. §§49 og 76-79.

3 Jfr. §18 .

4 Jfr. lov 24 mai 1985 nr. 28 .

5 Jfr. §24 .

6 Jfr. §30 . Se instruks 23 mars 1909 §4 nr. 3 flg. og §7 nr. 2 a.

7 Jfr. §26 .

8 Jfr. lov 3 aug 1897 nr. 2 .

9 Jfr. §22 .

10 Jfr. lov 8 feb 1918 og lov 5 feb 1932 nr. 1 §8 c. Jfr. lov 19 juni 1931 nr. 18 §§12-14 .

11 Jfr. lov 22 juni 1962 nr. 8 .

12 Jfr. §92 d.


§76.
Enhver Lov1 skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad.2
Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og, i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Anmerkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med eller uden Forandring.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derifra er blevet tilbagesendt med Afslag, træder hele Storthinget sammen, og med to Trediedele af dets Stemmer afgjøres da Forslaget.
Imellem enhver saadan Deliberation maa, i det mindste, tre Dage hengaa.

1 Jfr. §§49 , 73 og 75 a.

2 Jfr. §28 .


§77.
Naar en af Odelsthinget foreslaaet Lovbeslutning er bifaldt af Lagthinget eller af det samlede Storthing, sendes den til Kongen med Anmodning om at erholde hans Sanktion.1

0 Grlbest. 30 juni 1891, 6 juli 1891, beslutn. 18 nov 1905 og grlbest. 7 juli 1913.

1 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 1 §8 .
§78.
Billiger Kongen Lovbeslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov.1
Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget med den Erklæring, at han ikke for Tiden finder det tjenligt at sanktionere den.2 Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen.

0 Grlbest. 24 april 1869 og 7 juli 1913.

1 Jfr. §81 , lov 19 juni 1969 nr. 53 §1 .

2 Jfr. §80 .


§79.
Er en Lovbeslutning bleven uforandret antagen af to Storthing, sammensatte efter to forskjellige paa hinanden følgende Valg og indbyrdes adskilte ved mindst to mellemliggende Storthing, uden at afvigende Lovbeslutning i Mellemtiden fra den første til den sidste Antagelse af noget Storthing er bleven fattet, og den da forelægges Kongen, med Begjæring, at Hans Majestæt ikke vil negte en Lovbeslutning sin Sanktion, som Storthinget efter det modneste Overlæg anser for gavnlig, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanktion ikke paafølger inden Storthinget adskilles.1

0 Grlbest. 24 april 1869, 7 juli 1913, 22 april 1938 og 13 juli 1990 nr. 550.

1 Jfr. §81 .


§80.
Storthinget forbliver samlet saalænge det finder det fornødent og indstiller Forhandlingerne naar det har tilendebragt sine Forretninger.
I Overensstemmelse med Regler i den af Storthinget vedtagne Orden, kan Forhandlingerne gjenoptages, men de ophøre senest sidste Søgnedag i September Maaned.
Inden denne Tid meddeler Kongen sin Resolution paa de ikke allerede forinden afgjorte Lovbeslutninger (jfr. §§77-79) , ved enten at stadfæste eller forkaste dem.1 Alle de, som han ikke udtrykkeligen antager, ansees som af ham forkastede.

0 Grlbest. 24 april 1869, 12 mars 1908, 7 juli 1913 og 13 juli 1990 nr. 550.

1 Jfr. §78 .


§81.
Alle Love (de i §79 undtagne) udfærdiges1 i Kongens Navn, under Norges Riges Segl, og i følgende Udtryk: “Vi N.N. gjøre vitterligt: at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning, af Dato saalydende: (her følger Beslutningen). Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov, under Vor Haand og Rigets Segl.”

0 Grlbest. 27 juni 1908.

1 Jfr. lov 19 juni 1969 nr. 53 §1 .



§82.
(Opphevet ved grlbest. 7 juli 1913.)


§83.
Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstande.1

1 Jfr. §88 , lov 5 feb 1932 nr. 1 §17 .


§84.
Storthinget holdes for aabne Døre, og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.


§85.
Den der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderi mod Fædrenelandet.1

1 Jfr. strl. §§99 og 104, milstrl. §24 .

D. Om den dømmende Magt.


§86.
Rigsretten dømmer i første og sidste Instans1 i de Sager, som Odelsthinget anlægger mod Statsraadets, Høiesterets eller Storthingets Medlemmer for strafbart Forhold, de som saadanne maatte gjøre sig skyldige i.2
De nærmere Regler om Odelsthingets Paatale efter denne Paragraf fastsættes ved Lov.3 Dog kan der ikke sættes kortere Forældelsesfrist end 15 Aar for Adgangen til at gjøre Ansvar gjældende ved Tiltale for Rigsretten.4
Lagthingets faste Medlemmer5 og de fast udnævnte Medlemmer af Høiesteret6 ere Dommere i Rigsretten. Om Sammensætningen af Rigsretten i den enkelte Sag gjælder Forskrifterne i §87 . I Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.7
Den der har taget Sæde i Rigsretten som Medlem af Lagthinget, udtræder ikke af Retten, om den Tid, for hvilken han er valgt til Storthingsrepræsentant, udløber før Rigsrettens Behandling af Sagen er tilendebragt. Ophører han af nogen anden Grund at være Medlem af Storthinget, fratræder han som Dommer i Rigsretten. Det samme gjælder, om en Høiesteretsdommer, som er Medlem af Rigsretten, fratræder som Medlem af Høiesteret.

0 Grlbest. 19 aug 1908, 25 feb 1911 og 29 jan 1932.

1 Jfr. strl. §§99 og 104.

2 Se §§20 annet ledd, 30 og 66, lov 5 feb 1932 nr. 1 .

3 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 2 .

4 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 1 §5 .

5 Se §73 .

6 Jfr. dl. §3 , første ledd.

7 Jfr. lov 5 feb 1932 nr. 2 §4 .
§87.
Den anklagede, og den som handler i Sagen paa Odelsthingets Vegne, har Ret til at udskyde saa mange af Lagthingets og Høiesterets Medlemmer, at 14 Medlemmer af Lagthinget og 7 Medlemmer af Høiesteret blive tilbage som Dommere i Rigsretten. Fra hver af Siderne kan udskydes lige mange af Lagthingets Medlemmer, dog saaledes at den Anklagede har Fortrinsret til at udskyde een mere, dersom det Antal, som kan udskydes, ikke er deleligt med to. Det samme gjælder om Udskydning af Høiesterets Medlemmer. Er der i en Sag flere Anklagede, udøve de Udskydningsretten i Fællesskab efter Regler, som fastsættes ved Lov.1 Bliver Udskydning ikke foretaget i den Udstrækning, hvortil der er Adgang, udtræder efter Lodtrækning det Antal af Lagthingets og Høiesterets Medlemmer, som er over henholdsvis 14 og 7.
Naar Sagen er optaget til Doms, udtræde efter Lodtrækning saa mange af Rigsrettens Dommere, at den dømmende Ret faar 15 Medlemmer, deraf høist 10 Medlemmer af Lagthinget og 5 Høiesteretsdommere.
Rigsrettens Præsident og Høiesterets Formand udtræde ikke i noget Tilfælde efter Lodtrækning.
Skulde Rigsretten ikke kunne sammensættes med saa mange af Lagthingets eller Høiesterets Medlemmer som foran er foreskrevet, kan Sagen dog behandles og paadømmes, naar Retten har mindst 10 Dommere.
De nærmere Forskrifter om Fremgangsmaaden ved Sammensætningen af Rigsretten fastsættes ved Lov.2

0 Grlbest. 29 jan 1932.

1 Se lov 5 feb 1932 nr. 2 §19 jfr. §4 .

2 Se lov 5 feb 1932 nr. 2 .


§88.
Høiesteret1 dømmer i sidste Instans.2 Dog kunne Indskrænkninger i Adgangen til at erholde Høiesterets Afgjørelse bestemmes ved Lov.3
Høiesteret skal bestaa af en Formand og mindst fire andre Medlemmer.4

0 Grlbest. 29 nov 1862, 25 feb 1911 og 24 juni 1938.

1 Jfr. §§46 og 83, strl. §§99 og 104, lov 5 feb 1932 nr. 1 §17 .

2 Jfr. §90 . Se lov 25 juni 1926 nr. 2 .

3 Jfr. strpl. §306 , §323 og §388 , tvml. §357 , §373 og §404 .

4 Jfr. dl. §3 .


§89.
(Ophevet ved grlbest. 17 des 1920; jfr. grlbest. 7 juli 1913.)


§90.
Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes.1

0 Grlbest. 6 mars 1914.

1 Jfr. §93 . Se tvml. kap. 27 og strpl. kap. 27 .


§91.
Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.1

1 Jfr. dl. §§54 og 55.

E. Almindelige Bestemmelser.


§92.
Til Embeder i Staten maa alene udnævnes1 de norske Borgere,2 Mænd eller Kvinder, som tale Landets Sprog, samt

a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersaatter;

b. eller ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;

c. eller som herefter opholde sig i Riget i ti Aar;

d. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.3
Dog kunne Andre beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Konsuler paa fremmede Steder.4

0 Grlbest. 15 juni 1878, 4 juni 1892, 19 mars 1901, 24 mai 1919 og 10 juni 1952.

1 Jfr. §21 .

2 Jfr. lover 8 des 1950 nr. 3 og 25 mai 1979 nr. 19 .

3 Jfr. §75 l.

4 Jfr. lov 18 juli 1958 nr. 1 .


§93.
For at sikre den internationale Fred og Sikkerhed eller fremme international Retsorden og Samarbeide kan Storthinget med tre Fjerdedeles Flertal samtykke i, at en international Sammenslutning som Norge er tilsluttet eller slutter sig til, paa et sagligt begrænset Omraade, skal kunne udøve Beføielser der efter denne Grundlov ellers tilligge Statens Myndigheder,1 dog ikke Beføielse til at forandre denne Grundlov . Naar Storthinget skal give sit Samtykke, bør, som ved Behandling af Grundlovsforslag, mindst to Trediedele af dets Medlemmer være tilstede.
Bestemmelserne i denne Paragraph gjælde ikke ved Deltagelse i en international Sammenslutning, hvis Beslutninger har alene rent folkeretslig Virkning for Norge.2

0 Opphevet ved beslutn. 18 nov 1905, tilføyd ved grlbest. 8 mars 1962.

1 Jfr. lover 7 juni 1968 nr. 4 , 27 nov 1992 nr. 110 .

2 Jfr. §26 .


§94.
En ny almindelig civil og kriminal Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første eller, om dette ikke er muligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nu gjældende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger,1 som imidlertid maatte udgives.
De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.

1 Se §17 .


§95.
Ingen Dispensationer, Protektorier, Moratorier eller Opreisninger maa bevilges, efterat den nye almindelige Lov1 er sat i Kraft.

1 Se §94 . Jfr. §23 , §101 , §103 , §108 .


§96.
Ingen kan dømmes uden efter Lov,1 eller straffes uden efter Dom.2 Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.3

1 Jfr. §17 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 5 og art. 6.

2 Jfr. strpl. kap. 20 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 5 og art. 6 og protokoll nr. 7 art. 2.

3 Jfr. §§99 og 102. Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 3.


§97.
Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.1

1 Se strl. §3 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen protokoll nr. 7 art. 3.
§98.
Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgifter til Statskassen være forbunde.1

1 Jfr. lov 17 des 1982 nr. 86 .


§99.
Ingen maa fængslig anholdes, uden i lovbestemt Tilfælde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade.1 For ubeføiet Arrest, eller ulovligt Ophold, staa Vedkommende den Fængslede til Ansvar.2
Regjeringen er ikke berettiget til militær Magts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaa Oprør, ere den trende Gange lydelig forelæste af den civile Øvrighed.3

1 Jfr. strpl. kap. 14 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 4 og art. 5.

2 Jfr. strl. §117 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 5 og art. 6 og protokoll nr. 7 art. 3.

3 Jfr. strl. §§136 , 137 og 329.


§100.
Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift, af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsætligen og aabenbare har enten selv vist, eller tilskyndet Andre til, Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de konstitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod Nogen.1 Frimodige Ytringer, om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand, ere Enhver tilladte.2

1 Jfr. strl. §92 , §§94-96 , §§104 , 130, 135, 140, 142, 160, 201, 204, §§246-253 , §§349 , 390 og kap. 43 , milstrl. §§32 , 40, 47, 49, 59, 69 og 86.

2 Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 9, art. 10 og art. 11.


§101.
Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstedes Nogen for Fremtiden.1

1 Jfr. §§23 annet ledd og 108.


§102.
Hus-Inkvisitioner maa ikke finde Sted, uden i kriminelle Tilfælde.1

1 Se strpl. kap. 15 , lov 10 juni 1966 nr. 5 §12 . Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen art. 8.


§103.
Fristed tilstedes ikke dem, som herefter fallere.1

1 Jfr. kkl .


§104.
Jord og Boslod kan i intet Tilfælde forbrydes.1

1 Se Den europeiske menneskerettighetskonvensjonen protokoll nr. 1 art. 1.


§105.
Fordrer Statens Tarv, at Nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentlig Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.1

1 Jfr. lover 1 juni 1917 nr. 1 kap. 2 , 23 okt 1959 nr. 3 , 6 april 1984 nr. 17 .


§106.
Saavel Kjøbesummer som Indtægter af det Geistligheden beneficerede Gods skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.1

1 Jfr. lover 23 mai 1980 nr. 11 , 15 juni 2001 nr. 59 .


§107.
Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsættes af det første eller andet følgende Storthing.1

1 Jfr. lov 28 juni 1974 nr. 58 .


§108.
Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideikommisser, maa for Eftertiden oprettes.1

1 Jfr. §23 annet ledd, lover 23 juni 1888 nr. 3 §13 , 4 juli 1927 nr. 11 , 3 mars 1972 nr. 5 §71 , 23 mai 1980 nr. 11 kap. 1 .


§109.
Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet, i en vis Tid at værne om sit Fædreland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue.
Denne Grundsætnings Anvendelse, og de Indskrænkninger den bør undergaa, bestemmes ved Lov.1

0 Grlbest. 12 april 1907.

1 Jfr. lover 17 juli 1953 nr. 28 og 29.


§110.
Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at ethvert arbeidsdygtigt Menneske kan skaffe sig Udkomme ved sit Arbeide.
Nærmere Bestemmelser om Ansattes Medbestemmelsesret paa sin Arbeidsplads, fastsættes ved Lov.1

0 Opphevet ved grlbest. 12 juni 1925 jfr. grlbest. 15 aug 1911. Tilføyd ved grlbest. 16 nov 1954, grlbest. 5 mai 1980.

1 Jfr. lover 13 juni 1997 nr. 44 ( asl .) §6-4 , §6-5 og §6-35 , 13 juni 1997 nr. 45 ( asal .) §6-4 , §6-5 og §6-35 , 5 juni 1981 nr. 45 , 21 juni 1985 nr. 83 §2-9 og §2-13 , 30 aug 1991 nr. 71 §20 og §33 .


§110a.
Det paaligger Statens Myndigheter at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog, sin Kultur og sit Samfundsliv.1

0 Tilføyd ved grlbest. 27 mai 1988 nr. 432.

1 Jfr. lov 12 juni 1987 nr. 56 .


§110b.
Enhver har Ret til et Milieu som sikrer Sundhed og til en Natur hvis Produktionsævne og Mangfold bevares. Naturens Ressourcer skulle disponeres ud fra en langsigtig og alsidig Betragtning, der ivaretager denne Ret ogsaa for Efterslægten.
For at ivaretage deres Ret i Henhold til foregaaende Led, ere Borgerne berettigede til Kundskab om Naturmilieuets Tilstand og om Virkningerne af planlagte og iværksatte Indgreb i Naturen.
Statens Myndigheder give nærmere Bestemmelser til at gjennemføre disse Grundsætninger.

0 Tilføyd ved grlbest. 19 juni 1992 nr. 463.


§110c.
Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne.1
Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.2

0 Tilføyd ved grlbest. 15 juli 1994 nr. 675.

1 Se bl.a. Den europeiske menneskerettskonvensjon 4 nov 1950, FN-konvensjonen om økonomiske, sosiale og kulturelle rettigheter 16 des 1966, FN-konvensjonen om sivile og politiske rettigheter 16 des 1966, FN-konvensjonen om barnets rettigheter 20 nov 1989.

2 Jfr. lov 21 mai 1999 nr. 30 .
§111.
Det norske Flags Form og Farver bestemmes ved Lov.1

0 Grlbest. 21 nov 1905.

1 Jfr. lov 10 des 1898 nr. 1 .


§112.
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa første, andet eller tredie Storthing efter et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det første, andet eller tredie Storthing efter næste Valg at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei.1 Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring.2
En saaledes vedtagen Grundlovsbestemmelse underskrives af Storthingets Præsident og Sekretær og sendes Kongen til Kundgjørelse ved Trykken3 som gjældende Bestemmelse i Kongeriget Norges Grundlov .

0 Grlbest. 24 april 1869, 9 okt 1905, 16 juli 1907, 7 juli 1913, 5 juli 1946 og 13 juli 1990 nr. 550.

1 Jfr. strl. §98 .

2 Jfr. §73 annet ledd tredje punktum.

3 Jfr. lov 19 juni 1969 nr. 53 §1 .
Brukerens avatar
BmOnline
Admin
 
Innlegg: 2272
Registrert: Ons Nov 05, 2008 2:44 pm
Bosted: Norge, som kunne vært det vakreste sted på jord
Norsk er best: 0

Re: KONGEN KAN hvis han er edruelig og våken?

UNREAD_POST BmOnline » Søn Jan 20, 2019 12:31 pm

Ja, her ser dere formatet. HELE NORGES BEFOLKNING er satt i GAPESTOKKEN- og Kongen vet det utmerket godt.

Hva velger Kongen vår å gjøre? Han vet selv at Haakon den Vll abdiserte ved å være borte fra Norge lenger enn 6 mnd.

Det er kravet i Norges Lover- hvis over 6 mnd borte fra landet, må der velges ny konge.

Har "Kong Harald" tenkt å fordufte stille og rolig til Sør-Amerika, slik hans tante gjorde det?

Eller velger han å tre støttende til eget folk- ved å få bukt med "svinebindingen" vi er under i dag?

Hvis Kongen ønsker å bli i Norge- så bør han sette foten ned og sparke ut dillettantene, som i dag sitter på grunnlag av et statskupp fra 1940 med virkning fra 1945- da Einar Gerhardsen tok seg til rette.

Vi er ikke tjent med snyltere ved makten- som ser det som sitt levebrød å bedra sitt eget folk.

BmOnline
Brukerens avatar
BmOnline
Admin
 
Innlegg: 2272
Registrert: Ons Nov 05, 2008 2:44 pm
Bosted: Norge, som kunne vært det vakreste sted på jord
Norsk er best: 0


Gå til LOV og RETT

Hvem er i forumet

Brukere som leser i dette forumet: Ingen registrerte brukere og 1 gjest

cron