Kontroversiel filosof: Eliterne svigter Europas folkValget til Europaparlamentet kan blive en gigantisk øjenåbner, mener Alain Finkielkraut.Michael Seidelin, Paris
Ifølge utallige meningsmålinger får nationalistiske partier og indvandrerfjendtlige partier et afgørende gennembrud, når europæerne til maj skal vælge medlemmerne til Europaparlamentet. I Frankrig, Storbritannien, Danmark, Ungarn og Holland bliver disse partier blandt de største, og panikken breder sig blandt de ’gamle’ partier.
Alt det overrasker ikke den franske filosof, forfatter og debattør Alain Finkielkraut, der tirsdag taler i Politiken Hus. Ifølge ham kommer de etablerede partier og EU-systemet til at høste, som de har sået, og valget kan blive en gigantisk øjenåbner.
BLÅ BOG
Alain Finkielkraut
Født 1949 i Paris af polske forældre. Hans far overlevede fangenskab i en nazistisk udryddelseslejr.
Uddannet i litteraturvidenskab. Har undervist på højere læreanstalter.
I dag har han et ugentligt program på radiostationen France Culture.
Finkielkraut har i flere bøger taget afstand fra 68-generationens ideer på det seksuelle og politiske område.
Han var i begyndelsen af 1990’erne stærkt engageret i Kroatiens og Bosniens frihedskamp.
I de seneste år har han skrevet om nødvendigheden af at forsvare den verdslige tradition i Frankrig, og han advarer mod forsøg på at udviske national identitet og kultur i Europa.
For europæerne er blevet manipuleret og narret, mener han.
»Vi oplever i disse år en identitetskrise i Europa. For hvad oplever folk i store dele af EU, når de bevæger sig rundt i deres kvarterer? Visse steder som i amtet Seine-St. Denis uden for Paris ser de i dag flere moskeer end kirker. De hører andre sprog end deres eget, og de føler sig som fremmede, selv om de og måske deres bedsteforældre er vokset op der«, lyder Alain Finkielkrauts analyse.
Den uddyber han i bogen ’L’Identité malheureuse’ (’Den ulykkelige identitet’), som udkom sidste år, og den gav anledning til voldsom debat. Flere kritikere anklagede Alain Finkielkraut for at gå det yderste højres ærinde, og avisen Le Monde mente, at han »leger med ilden«.
LÆS OGSÅProvokerende satiretegner udstiller i København
Men ifølge Alain Finkielkraut er det tilhængerne af massiv indvandring og et Europa, hvor landenes identitet gradvis bliver mere og mere udvisket, som åbner en ladeport for de nationalistiske partier.
»Problemet er nemlig, at ingen har spurgt folkene, om de ønskede den udvikling, jeg skitserer«, siger han og konstaterer, at Europa er blevet et indvandrerkontinent.
»For samtidig med at for eksempel Frankrig strammede indvandrerlovene i 1974, åbnede man for familiesammenføringer. Europæerne så, at deres verden forandrede sig, og det var måske ikke til at forudse. Men i dag ved de ikke, hvad de skal mene om det«.
Polsk jøde i Frankrig
Alain Finkielkraut, som siden 1970’erne har været en af de førende skikkelser i den franske samfundsdebat, smiler selvironisk i den store stue omgivet af hundredvis af bøger i en lejlighed få skridt fra Luxembourghaven i Paris.
»Nu lyder jeg som en fremmedfjendtlig racist«, siger han.
Religiøse spørgsmål skaber spændinger, det samme gør historien om nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder og situationen i Mellemøsten
Alain Finkielkraut
Men han hører selv til ’de fremmede’. Han blev født i Paris i 1949 af jødiske forældre fra Polen, som året efter fik fransk statsborgerskab, og han endte med at blive franskmand på samme måde, som millioner af italienere, portugisere, spaniere og polakker var blevet det før ham i den franske ’smeltedigel’.
»Men det betød ikke, at jeg skulle opgive mit eget særkende eller min identitet. Der var intet pres. Jeg kunne vedblive at være jøde, og selv i 1967, da jeg sammen med andre forsvarede Israel mod Egyptens angreb, blev jeg ikke bebrejdet det«.
I dag betegner den polske jøde og franskmand Alain Finkielkraut sin situation på denne måde: »Man tilbød mig en arv, som var den franske kulturs og civilisations arv«.
Og netop betydningen af at få en arv, bearbejde den og føre den videre er et gennemgående element i hele hans store forfatterskab.
Tabuer i skolerne
Derfor ser han intet skandaløst i begrebet assimilation, når der ikke er tale om tvang. Men i dag ser han – og stort set alle, der beskæftiger sig med børn og unge i Frankrig – at mange unge indvandrere afviser denne kultur og civilisation, selv om de og deres forældre er født og opvokset i Frankrig.
Debatten er langtfra ny, og det samme gælder diskussionen om forbuddet mod i det offentlige rum at bære burkaer og slør, som dækker hele ansigtet.
LÆS OGSÅ'Tænketank Europa' står overfor en en hård opgave
Alain Finkielkraut advarer mod et samfund, hvor særlige grupper ønsker at skille sig ud fra fællesskabet med krav om særbehandling for muslimske børn i skolerne, visse katolske forældres raseri over undervisning i udviklingslæren i skolerne og krav om særlige åbningstider for udvalgte kvinder i svømmehaller.
»Vi har en lov om slør. Men problemet er, at myndighederne af frygt for anklager om diskrimination lader fortolkningen af den stå åben. Man svigter for eksempel lærerne i skolerne, og de er under pres«, siger han og peger på de tre tabuer, som lærerne må leve med i skolerne i visse byer og kvarterer: Religiøse spørgsmål skaber spændinger, det samme gør historien om nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder og situationen i Mellemøsten.
Rodløse indvandrermænd
I den ofte ophidsede debat om bogen pegede visse kritikere på, at Alain Finkielkraut er besat af indvandringen. »Finkielkrauts bog er, lad os sige det rent ud, et essay mod indvandringen«, skrev forskningsdirektøren Frédéric Martel i netmagasinet Slate.fr.
Ifølge Frédéric Martel glemmer Alain Finkielkraut de mange unge indvandrere, der fungerer i det franske samfund. Men andre som den tidligere udlandskorrespondent for avisen Le Monde, Eric Leser, understregede i samme magasin, at Alain Finkielkraut gør opmærksom på nogle reelle problemer.
Sagen er, at mange af de mennesker, som kræver åbne grænser og fri indvandring, samtidig lukker sig inde i deres egne miljøer
Alain Finkielkraut
Et af dem er skabelsen af et stort rodløst proletariat, der lever i et kulturelt og følelsesmæssigt ingenmandsland, og som hverken føler sig velkomne hjemme i ’le bled’, den arabiske landsby, eller i Frankrig.
»For mig handler debatten om slør selvfølgelig om meget mere end et klædningsstykke«, siger Alain Finkielkraut.
Ifølge Finkielkraut afspejler sløret en foragt for kvinden, som skal skjule alt, hvad der er kvindeligt, og han minder om, at man i tv-reportagerne fra optøjerne i indvandrerkvarterer uden for Paris ikke så en eneste kvinde.
»Der var kun hætteklædte og voldelige mænd. Der var ikke en parole, ikke et krav, ikke et eneste politisk slagord«, konstaterer han.
Eliten lukker øjnene
Alain Finkielkraut var en af de få, som gjorde denne iagttagelse, og han bebrejder ’eliten’, at den intet kender til virkeligheden i indvandrermiljøerne.
Ifølge de mere positive anmeldere er en af Alain Finkielkrauts fortjenester, at han jævnligt påpeger ’eliternes’ manglende vilje til for alvor at diskutere den fejlslagne integration, der fastholder hundredtusindvis af indvandrere i udkanten af det franske samfund.
LÆS OGSÅKendt tysk filosof fordømte jødisk kultur
»Sagen er, at mange af de mennesker, som kræver åbne grænser og fri indvandring, samtidig lukker sig inde i deres egne miljøer. De bor i bestemte kvarterer, de sender deres børn i bestemte skoler. De praktiserer den lukkethed, de bebrejder andre, og den tendens bliver værre og værre, siger han om en del af caffelattefolket, som i Frankrig hedder ’les bo-bo’.
'Homo economicus' i EU
Det samme gælder partierne, hvad enten det er centrum-venstre eller centrum-højre.
»De er enige med EU-kommissionen og flere internationale institutioner om, at Europa skal løse problemet med de faldende fødselstal ved at erstatte den manglende europæiske befolkning med indvandrere«.
Alain Finkielkraut gentager flere gange, at spørgsmålet om ’udskiftning’ af befolkningerne løbende bliver diskuteret i internationale institutioner.
LÆS OGSÅApropos antisemitisme ...
»Det er en meget karakteristisk tankegang for folkene i Bruxelles. For dem er mennesket ’Homo economicus’, intet andet«.
Hermed bevæger han sig ifølge flere kritikere ind på farligt territorium, for denne teori bliver ofte fremført af forfatteren Renaud Camus, der har forbindelser til det nationalistiske og indvandrerfjendtlige parti Nationalfronten, Front National.
Men Alain Finkelkraut tager det selv roligt, og han er ikke enig med Renaud Camus i alle analyser.
Rådvildheden breder sig
Men ifølge forfatteren og filosoffen er debatten helt fundamental, for befolkningerne har krav på at få besked. Og han afviser kategorisk, at man kan ’udskifte’ europæere med en massiv bølge af indvandrere, hvis det europæiske kontinent skal bevare sin identitet og kultur.
»Vi er mennesker rundet af en kultur, vi kommer et sted fra«, siger han og henviser til sin bog, hvor han gør op med den tyske sociolog Ulrich Beck.
»På spørgsmålet: Hvad er Europa?«, svarer Ulrich Beck: »Kosmopolitismen««, forklarer Alain Finkielkraut.
Han er lodret uenig. For den vision af Europa overser helt, at Europa er noget særligt, som andre kontinenter er det, og den medfører manglende perspektiver og visioner for Europa, mener Finkielkraut:
»Resultatet er, at uvisheden og rådvildheden breder sig hos europæerne. Og det risikerer vi at se, når europæerne skal stemme«.
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE223 ... opas-folk/