ENDELIG NEW SPEEK
Forside > Lone Nørgaard
ENDELIG ET ÆGTE BORGERLIGT MEDIE
Skrevet af Lone Nørgaard
SHARE
ENDELIG ET ÆGTE BORGERLIGT MEDIE
Lone.nrgaard.jpg
Læs selv: http://www.newspeek.info/endelig_et_borgerligt_medie
Kære læsere af NewSpeek:
Jeg er i den lykkelige situation at have fået en blog på NewSpeeks nye portal. Mange tak til initiativtagerne, hvis vision er i fællesskab med andre at fremme borgerlige synspunkter i den offentlige opinion. Ja så mange tak, for den øvelse kan kun gå for langsomt.
Ved ’borgerlige synspunkter’ forstår jeg ikke mindst sund fornuft [common sense] solidt forankret i historisk og erfaringsbaseret viden frem for socialkonstruktivisme og ideologisk hjernespind leveret af et stadig mere råddent og politisk korrekt Akademia.
Taget i betragtning hvor mange kronikker, artikler, kommentarer og læserbreve, jeg har fået afvist af Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Information m.fl. i de senere år, er det ganske forfriskende nu at få lov til at skrive for ’nogle’ frem for redaktørernes papirkurve.
Ellers ingen offer-retorik her. Vi - alias ægte borgerlige / ægte konservative - står i en politisk kamp, hvor de etablerede trykte og elektroniske medier med DR i front som hovedtendens har en multikulturel agenda. Med NewSpeek har vi fået et våben, hvor vi med ord og argumenter kan slå slagkraftigt tilbage på luftballon-skippere som Bo Lidegaard, David Trads, Uffe Ellemann Jensen, Suzanne Brøgger, Carsten Jensen, Margrethe Auken, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Bjørn Elmquist, Andreas Kamm, Mikael Rothstein, Georg Metz, Marianne Jelved, Poul Nyrup Rasmussen, Birte Weiss, Hans Skov Christensen og mange, mange, mange, mange flere i en perlerække så lang som onde år. Det værste af slagsen 1983, hvor den famøse udlændingelov blev vedtaget, der åbnede ladeporten til vores engang så yndige og fredelige land. Hovedansvarlig: Hans Gammeltoft-Hansen.
Glem aldrig det navn. Hans Gammeltoft-Hansen, Folketingets tidligere ombudsmand, hovedarkitekten bag den fatale udlændingelov i 1983. Han fortjener en skamstøtte, men får sikkert en gade opkaldt efter sig i stedet for.
Lad mig runde min intro af med at citere fra et dannelsespapir, som kloge folk med historikeren Henrik Jensen og teologen Kirsten Sarauw i spidsen har formuleret – for det er præcist den position, jeg tager afsæt i:
”HVORFOR DANNE?
”Hvis vi er i så slem en situation, som jeg forestiller mig, forekommer pessimisme mig at være endnu en kulturel luksus, som vi må undvære, hvis vi ønsker at overleve.”
Alasdair MacIntyre, After Virtue, 1981.
Ovenstående citat af Alasdair MacIntyre rummer essensen: Vestlig kultur befinder sig i en overlevelseskamp. Samuel P. Huntingtons scenario med en verden af konkurrerende civilisationer definerer den globale side af denne kamp. Han har godtgjort, at vi lever i en epoke, hvor den enkelte civilisation griber tilbage i de kulturelle grundværdier for at finde meningen med dens eksistens. Det er efter alt at dømme en tendens, ingen civilisation kan sætte sig ud over, uanset tidens megen tale om multikulturalisme […]
Kulturkampen skærer tværs igennem det enkelte individ som en modsætning mellem den rene selvrealiseringsinteresse og forestillingen om, at der er et fælles projekt, som primært handler om kulturel overlevelse […]
At kritisere kultur er nødvendigt, men vi kommer ingen vegne ved kun at kritisere os selv eller andre kulturer.
Vi ønsker at genfinde kvaliteterne i vores egen.”
Netop.
I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går – og det hjem, og den vestlige civilisation det repræsenterer, vil jeg kæmpe for, så længe der er saft og kraft i mig.