Religiøs infektion i daginstitutionerne.

[BmOnline]

Religiøs infektion i daginstitutionerne.
Debat i Berlingeren 10.2.15
Af Martin Skriver, cand. mag. i historie og fuldmægtig

»I kun en ud af fire københavnske daginstitutioner i vores nærmiljø kunne de tilbyde traditionel mad til danskere såvel som islamisk mad til muslimer, da vi i sommer skulle vælge institution til vores yngste søn. I de tre andre tilbød de ikke traditionel dansk mad som svinekød eller kød, der ikke er halal-slagtet. Jeg er målløs.«

Da jeg voksede op i 1970’erne og 1980’erne, var Danmark et homogent land. Et af de mest kendetegnende punkter ved landet var det sekulære offentlige rum, herunder offentlige daginstitutioner og skoler. Jeg opfattede det som noget naturgivent i et moderne og oplyst samfund. Sådan er det desværre ikke længere.
I forbindelse med at min kone og jeg i sommer skulle vælge en daginstitution til vores yngste søn, blev jeg chokeret over, i hvor høj grad islam er blevet en del af hverdagen i Københavns daginstitutioner.
Vi havde valgt fire institutioner i vores nærmiljø, som vi besøgte. Kun i en enkelt af institutionerne (den mindste og mest nedslidte) kunne de tilbyde traditionel mad til danskere såvel som islamisk mad til muslimer. I de tre andre (der stod for ca. 90 pct. af kapaciteten) kunne de ikke tilbyde traditionel dansk mad som svinekød eller kød, der ikke er halal-slagtet. I den nyeste og flotteste af de fire institutioner (en flot nybygget én lige ved DR-byen) er præmissen for at gå der, at man tillige fejrer en uges eid-fest.

Jeg var helt målløs over denne religiøse infektion af de københavnske daginstitutioner og skrev derfor et brev til den ansvarlige borgmester, Venstres Pia Allerslev, hvori jeg klagede over diskriminering af danske børn (forstået som retten til at leve i et sekulært samfund). Til min forbavselse svarede hun, at hun finder denne islamisering helt i orden på baggrund af »beboersammensætningen i området«. Hun uddybede ikke, hvad hun mente med »beboersammensætning«. Mit gæt er, at muslimer udgør ca. en tredjedel eller mindre i området, hvor jeg bor. Det der dog står klart, er, at Venstre mener, at børn i Danmark skal finde sig i religiøs påvirkning, fordi et mindretal bestående af indvandrede mennesker finder det passende.
Hvorfor synes jeg så, at Venstres opbakning til de københavnske daginstitutioners stigende islamisering udgør et problem?

For det første opfatter jeg det sekulære samfund som det højeste stadium, mennesket endnu har nået, og dermed er denne islamisering et tilbageskridt – lige som al anden religiøsitet i det offentlige rum ville være. Derfor opfatter jeg det som en intellektuel hån at skulle indtage kød, hvor der er sagt okkulte bønner under slagtningen. Jeg er sikker på, at også en meget stor del af ny-danskere, der netop er flygtet fra religiøse samfund, deler min holdning.
For det andet undrer det mig, at et mindretal af religiøse indvandrere skal sætte standarden for, hvordan vi opdrager vores børn og indretter os i vores eget land. Jeg holder af min kultur, og ser det som det naturligste i verden, at mine børn skal kunne spise danske retter, herunder svinekød, i deres hverdag.
For det tredje – og på det personlige plan klart værste for mig – har det efterfølgende vist sig, at min ældste søn (der går i børnehave i en af de fire institutioner) bliver udsat for hetz i børnehaven fra nogle af de andre børn, fordi han ikke er muslim, og er etnisk dansk. Han kommer hjem fra børnehave og siger ting som »det er klamt at have blå øjne« og »man kommer ikke i himlen, hvis man ikke tror på Allah«. Det kan egentlig ikke overraske, at det sker. Selvfølgelig udvikler nogle muslimske børn denne overherrementalitet, når de kan se, at deres kultur fra officiel side bliver opfattet som overlegen. Dette endda uden at de (muslimerne) selv skal gøre noget for det:
Jeg så ikke nogen muslimsk familie til nogle af institutionernes introduktionsdage. Jeg så mange interesserede danskere, jeg så kinesere, men ingen muslimer. De ved, at de ikke behøver undersøge området, da deres særlige religiøse behov åbenbart bliver efterfulgt i alle institutioner her i byen.
Dansk kultur er nu blevet så kontroversiel, at man kun i de ti pct. mest nedslidte daginstitutioner i min bydel kan tilbyde børnene mad, som det er blevet serveret her i landet i århundreder, og selv her vil det meste være slagtet rituelt. Jeg er faktisk temmelig sikker på, at hvis kommunen formastede sig til at indrette en daginstitution, hvor det hed sig, at man fulgte sekulære værdier og udelukkede islamiske skikke, ja, så ville der ikke gå to sekunder, før den blev beskyldt for racisme, og det der er værre. Derfor må ikke-muslimer af alle etniciteter bøje nakken og underkaste sig.
Men hvorfor skal man kaldes racist, fordi man mener, at Danmark (igen) skal være sekulært? Hvorfor kan Venstre ikke tilslutte sig dette princip i praksis? Hvorfor kan venstrefløjen og de Radikale ikke tilslutte sig dette princip i praksis?

Da Venstres borgmester Pia Allerslev har afvist min klage, og da de fleste andre partier i Københavns Borgerrepræsentation lige som hun støtter op om islamiseringen, har jeg, for at støtte mit barn mod mobning på baggrund af hans danske etnicitet og »vantro«, således måtte kompromittere min religiøse overbevisning. Agnosticisme er for svært for et lille barn at forstå.
Men tænk sig, at det er nødvendigt i dagens Danmark at være tvunget til at påtage sig en religion. Tænk sig, at vi i vores egen hovedstad skal diskrimineres. Tænk sig, at vi på grund af utaknemmelige indvandrere og følgagtige politikere skal skrue vores samfundsmodel tilbage. Tænk sig, at Venstre støtter dette til trods for, at de ofte giver udtryk for noget andet i offentligheden. Tænk sig, at hele venstrefløjen, som jeg til og med sidste valg så mig selv som en del af, støtter dette.
Nogle vil sidde og tænke, at det er da meget at gøre ud af en lille ting som halalkød og et forbud mod svinekød. Jeg er enig i, at det er en lille ting i sig selv. Men det er baggrunden, og hvad det vil føre til, der er grundlæggende forkasteligt.

1) Det er forkasteligt, at Danmarks største parti, Venstre, støtter tanken om, at en gud kan diktere regler til et menneske, der derefter kan kræve, at vi andre skal følge disse regler. At dette er gak-gak burde et parti som Venstre vide og tage konsekvensen af. I stedet støtter de op om dette vanvid og støtter op om dets udbredelse. Det korrekte ville naturligvis være at bede de folk, der har de præferencer, om at dyrke det indenfor hjemmets fire vægge eller bygge en privat daginstitution, hvor de så kan leve efter deres guds regler.
2) Hvis først man accepterer, at en gud kan diktere regler til et menneske, er der jo i princippet ikke nogen grænser for, hvor vanviddet stopper. Ja, halal er måske ikke verdens undergang, men det er mange af de andre ting, der vil følge med et religiøst funderet samfund. For islams vedkommende ting som kvindeundertrykkelse, censur, stening osv.

Det er naturligvis en ærlig sag at støtte islamiseringen, men det fremgår ikke af Venstres valgmateriale (for slet ikke at nævne venstrefløjspartiernes og de Radikales), at de er imod dansk kultur og for islamisk kultur i børnehaver og vuggestuer, når blot beboersammensætningen af muslimer nærmer sig en tredjedel.
Der er stor forskel på, hvad partierne lover, og så det, de gør i praksis. Overvej dette, næste gang der er valg, hvis du mener, at Danmark fortsat bør være et land med sekulære værdier i det offentlige rum.

Kilder:

http://www.b.dk/kronikker/religioes-inf ... tutionerne
http://www.b.dk/nationalt/familiefar-dr ... vuggestuer